Årets høst er bedre i vårsæd end i vintersæd

Af: Per Henrik Hansen, freelancejournalist

For det meste en ganske køn melodi, men med enkelte grimme disharmonier og til gengæld jublende fanfarer andre steder. Sådan ville historien om danske økologers høstudbytter i 2020 lyde, hvis den skulle sættes i musik. Eller som ØkologiRådgivning Danmarks plantechef Claus Østergaard formulerede det midt i august:

»De udbytter, vi har set indtil nu, ser fornuftige ud. I vårsæd ligger de over et gennemsnitligt år. Især vårbyg har overrasket positivt. Til gengæld ligger de generelt lavere i vinterafgrøderne, men med store udsving afhængigt af den lokale jordbund, og hvornår afgrøden blev etableret i det meget våde efterår. Det er gået bedst på lidt sandet jord, hvor vandet kunne komme væk.«

Udsvingene er særligt store i raps, som er meget følsom over for forholdene ved etableringen. Claus Østergaard har både hørt om høst af 500 og 3000 kg pr. ha i den populære olieafgrøde.

Pæne udbytter i byg

For vårbyg og andre forårssåede afgrøder er der mindre forskel mellem top og bund. Ifølge plantechefen er der generelt høstet godt med omkring 5 ton pr. ha i byg. Dog mindre på sandet jord uden vanding, hvor det tørre forår satte kornet i stå. Til gengæld er der set udbytter op til 7 ton pr. ha, der hvor byggen ikke har manglet vand.

De generelt gode resultater hænger sammen med, at vejret var køligt det meste af vækstsæsonen, hvilket gav en langsom udvikling i afgrøderne. Det har imidlertid den negative konsekvens, at kornet nogle steder ikke var helt modent, selv om afgrøden var tør ved høst.

»Når kornet modner færdigt på lager, kan det blive fugtigt og tage varme efter tre – fire uger, og så skal man sørge for tørring,« advarer Claus Østergaard.

Uanset hvor hurtigt mejetærskeren er blevet fyldt, har den skyfri himmel og varmen i første halvdel af august været en munter sang værd.

»Hvor har det dog været skønt at høste i det vejr! Så er det sjovt at være landmand,« siger Søren Bilstrup, der driver cirka 525 ha meget blandet planteavl i Salling og er derudover formand for Planteavlsudvalget i Økologisk Landsforening.

Når han ser på sine udbytter, er Søren Bilstrups stemmeleje både i dur og mol. Halvdelen af vårbyggen var til den gode side, den anden halvdel til den mindre gode. Da Økologisk Nu talte med ham, havde han endnu ikke høstet en del andre vårafgrøder, som han dyrker på kontrakt til Aurion. Men både de og forskellige proteinafgrøder så lovende ud.

Frø af italiensk rajgræs, hvidkløver og karse var kommet i hus i gode mængder. Til gengæld var vinterafgrøderne – især 45 hektar med rug – endt som årets store skuffelse.

»Jeg tror, det er en kombination af, at vi fik sået den lidt sent; og så kom der rigtig meget vand i efteråret og i vinters, og jeg havde sået den på noget tung jord,« lyder forklaringen.

Variation på Sjælland

Også på Sjælland er der stor variation i årets udbytter. Det fortæller Per Jensen, som er økologikonsulent i rådgivningsselskabet VKST.

»I 2019 havde alle gode udbytter, i år er det mere varieret. Det er gået fint på Lolland-Falster, men mindre godt på Vestsjælland. På Sjælland har vi ikke fået så meget regn som Jylland og Fyn, og bygerne er faldet meget forskelligt. Det betyder, at vi i gennemsnit ikke ligger så godt som sidste år,« fortæller han.

I raps har sjællænderne generelt høstet mellem 2 og 4 ton pr. ha, men nogle højere med op til 5 ton. Udbyttet i vårbyg ligger på 4 til 5 ton, nogle steder op til 6 ton.

Hos rådgivningsvirksomheden Patriotisk Selskab, der har kontor i Odense men kunder over hele Danmark, beretter økologisk koordinator Lars Lyholm Johansen om op til 2 ton forskel i udbytterne i rug, afhængig af såtidspunktet.

»Med alt det vand, vi fik i efteråret, har det kostet rigtig meget i udbytte, hvis man kom til at så bare en uge senere end det optimale tidspunkt,« forklarer han. Generelt ser årets høst dog ganske pæn ud, set med Lars Lyholm Johansens øjne.